Vi burde bruge ordet ”undskyld” meget mere end vi gør, men det gør lidt ondt på mange at sige det… og derfor bliver det i stedet for til ”beklager” – det gør nemlig knap så ondt at sige det, og det er der en god grund til… lad os få defineret 4 begreber:
Det gør mig ondt / det er jeg ked af at høre
- Når man siger sådan er en ren sympatierklæring, uden man har nogen som helst relation til hændelsen.
Jeg er f.eks. ked af det, når min vens far afgår ved døden, og jeg kan rettelig sige til ham:
Det gør mig ondt at høre, jeg kondolerer mange gange.
Jeg kan vise sympati når min kammerat var et enkelt tegn fra at vinde 100.00000 kroner i oddset, men den glipper i sidste minut. Så kan jeg rettelig sige:
Det er jeg ked af at høre.
Beklager
- At beklage noget er en sympatierklæring, for noget man har relation til, men der påtages ikke nogen skyld!
For mange år siden, var min kammerat gået ind i et firma der solgte sine varer på Multi-Level-Marketing. Han skulle derfor hverve nye forhandlere, og han gik et vennepar, som jeg havde introduceret ham for. De gik med og smed 8000 kroner for startpakken, fordi han lovede dem at hjælpe med t få det solgt… men det løb ud i sandet og deres varer blev aldrig solgt og deres ”forretning” gik i stå.
Jeg var selvfølgelig irriteret over at han brugte mit netværk til at hverve sine nye forhandlere… specielt fordi i dette tilfælde var der løfter der ikke blev indfriet, og de gik med og investerede fordi de havde tillid da de jo kendte ham igennem mig, og dels fordi han havde lovet at hjælpe.
Jeg følte bare ikke et ansvar, da jeg overhovedet ikke havde deltaget, endsige kendte noget til sagen, og derfor var den rette sætning:
Det beklager jeg meget… hvis I ønsker det, vil jeg tale med ham om det?
Undskyld
Nu kommer vi så til den der gør ondt!
- At undskylde er at erkende skyld, og bede om tilgivelse for det skete. I ordet ”undskyld” ligger der et ønske om at personen fritager dig for din skyld, altså du beder om tilgivelse.
Det er jo i sagens natur tit ting vi gør eller siger, der utilsigtet giver et resultat der ikke er ønskeligt.
Hvis jeg kommer til at lave en parkeringsbule i en anden bil, så kan jeg med rette sige:
Undskyld, jeg er kommet til utilsigtet at køre ind i din bil, jeg skal nok betale skaden.
Hvis jeg kommer for sent til en aftale, er det rigtige at sige:
Undskyld, jeg kommer for sent!
Men det gør ondt på de fleste at bede om tilgivelse (altså at undskylde)… specielt hvis det faktisk var tilsigtet det man gjorde, men man havde bare ikke forudset konsekvensen!
Når jeg f.eks. har sagt ondskabsfulde ting til en kæreste i et skænderi, så hun begynder at græde. Så må og skal jeg undskylde min handling.
Uheldigvis er det bare ikke det der sker
Hvor mange gange har du ikke hørt:
- Beklager jeg kommer for sent
- Jeg er ked af at du kom til at græde over det jeg sagde… men du ved jo jeg ikke kan styre mit raseri!
Da min egen far havde lånt to DVD-film af mig, og ikke kunne finde dem igen, så sagde han:
- Det skal jeg beklage!
Og hvorfor gør vi dog sådan? For det er jo i virkeligheden en ond cirkel der nu forstærkes, for idet man ikke påtager sig den skyld der indiskutabelt er der, så giver det konsekvenser. Lad os se på de tre eksempler fra før, for de kommer alle fra min egen verden.
Beklager jeg kommer for sent
Nu tænker vi alle sammen ”Ja, men det gør du altid – Så tag dig dog sammen og får styr på dine aftaler og din forberedelse.” Faktisk begyndte vi alle sammen helt bogstaveligt at aftale at vi indkaldte personen en halv time før det rigtige møde, for så ville det nok passe med tiden. Det var så det vi gjorde, og da han fandt ud af det, blev han rasende, hvilket afsted kom at vi andre sagde ”hvorfor tror du vi gjorde det?” og så er skænderiet i gang.
Men havde han i stedet brugt det rigtige ord fra starten, kunne alt være undgået:
Undskyld jeg kommer for sent, jeg ved godt jeg er sløset, og jeg skal nok begynde at tage mig sammen.
Nu kan jeg ikke tale for de andre i forretningsgruppen, men det ville have fået manden til at stige i min anseelse af ham, og jeg ville i hvert fald personligt have haft langt mere snor at give af… og jeg er helt sikker på det samme gælder for de andre.
Jeg er ked af at du kom til at græde over det jeg sagde… men du ved jo jeg ikke kan styre mit raseri!
Det kom fra min gode venindes (heldigvis) ekskæreste, og dermed siger han også at skylden faktisk var hendes, for hun viste jo, at hun ikke skulle hidse ham op… så i virkeligheden var det jo hendes skyld, for hun kendte konsekvensen.
Dermed kan han stille sig i rækken af de tabere der er hårde ved deres børn med ordene: ”Det her har du selv valgt!”, elle når de kommer til at stikke dem en lussing, bruger forsvaret: Se nu hvad du fik mig til at gøre!
Forestil dig så hvordan hele denne onde cirkel kunne have været standset før den startede med sætningen:
Jeg er ked af det jeg sagde, jeg mente det ikke, det må du undskylde!
Jeg kan ikke finde dine dvd-film, det er vi meget kede af, jeg beklager.
I denne sætning prøver han dels at distancere sig selv med pronomet ”vi”, som om han ikke var alene om det, og yderligere påtager han sig ikke skylden. Resultatet er at jeg bliver sur, fornærmet og irriteret. Den rigtige sætning burde have været:
Jeg kan simpelthen ikke finde din dvd-film, det må du undskylde, jeg køber selvfølgelig to nye til dig.
Moralen er:
Tal ordentligt og brug de korrekte ord… så kommer du ikke ind i onde cirkler, men istedet bliver din agtelse hævet. Vi er alle mennesker og dermed fulde af fejl… det er vi alle indstillet på, og når vi er klar til at påtage os skylden for de fejl vi begår, så er det sjældent at det ikke kan tilgives.
