Den 3. nøgle i ”Mit Internet Marketing System” er planlægning. Det er utroligt vigtigt at du har en plan for hvad du egentlig laver i dine Effektive Arbejdstimer. Du bliver nødt til at beslutte dig for hvad du vil bruge din kostbare tid på, og der skal være et større mål at nå. For at dette skal fungere optimalt, er du nødt til at kende forskellen på strategi og taktik.
Strategi er din overordnede plan, der beskriver hvordan du kommer herfra og dertil. Den skal beskrive din tidsramme og den skal være meget detaljeret i beskrivelsen af de forskellige opgaver, der skal udføres for at din strategi skal blive på rette spor. Lad os f. eks. sige at din strategi er at nå fra A til E, og du vil havde det skal ske på en måned fra i dag. Du indser at for at komme fra A til E, bliver du nødt til at gå igennem B, C og D. Derfor beskriver du nu præcis, i detaljer, hvad du skal gøre for at fuldende B, C, og D. Derefter tænker du over om din originale tidsplan er realistisk. Du kan blive nødt til at justere enten din strategi eller din tidsramme, så alting passer sammen.
Taktik er der hvor alle problemerne bliver løst, fordi taktik er udførslen af de opgaver du skitserer i din strategi. Taktik er at overkomme alle de små hindringer der altid dukker op, når du forsøger at følge din strategi. Det er derfor det er vigtigt at lave en strategi før du arbejder med taktik. Hvis du forsøger at nå punkt B, og pludselig, midt i det hele dukker punkt F op – og det er MEGET attraktivt – tager du det så? NEJ! Selvfølgelig ikke! Din strategi har klart vist at du skal ramme punkt B og ikke F. Så derfor er valget let, fordi du har en strategi.
Lad mig give dig et eksempel fra det virkelige liv. En bestemt uge, var min strategi at forbedre min kunnen og viden omkring Google AdWords. Jeg undersøgte alt omkring det, og fandt ud af at stort set alle der havde med AdWords at gøre, anerkendte Perry Marshall som en af de ledende eksperter. Jeg købte derfor hans bog ”The Definitive Guide To Google AdWords” og jeg kiggede den igennem og konstaterede det ville tage mig 8-10 timer at læse den. Hvis jeg også skulle tilføje en time eller to til at skrive noter, havde jeg efterhånden en uges arbejde – 2 timer hver dag i 6 dage – med Effektiv Arbejdstid. Min strategi var derfor klar. Hver dag, mandag til lørdag, satte jeg 2 timer af i min kalender og jeg planlagde det sådan at jeg kunne læse og tage noter i halvanden time og bruge den sidste halve time på at skrive et referat af hvad jeg havde lært. Det er den strategiske del, der også er den nemmeste del, der er vigtigst!
Nu var det så tid til at udføre strategien ved hjælp af taktik… Mandagen gik fint og jeg var oven i købet foran min tidsplan, men tirsdag mens jeg læste glemte jeg at slukke min computer og der kom nogle e-mails. Jeg var dum nok til lige hurtigt at læse dem, og en af de mails var et nyhedsbrev fra en Internet guru, der erklærede at Google AdWords var spild af tid og penge. Han havde lavet en fantastisk opdagelse med noget alternativ trafik, og her var der et link der forklarede det hele. Normalt ville dette være et svært valg for mig, men min strategi var klar, så jeg slukkede hurtigt min computer før jeg spildte mere tid på noget der ikke ville hjælpe mig til at nå denne uges mål.
Næste dag, mens jeg læste, ringede en af mine venner. Det var en gammel ven, jeg ikke havde talt med længe, og han skulle giftes… Men det var her taktikken blev så vigtig, fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg let kunne bruge en time på at snakke i telefon og lige få tjekket op på det hele, ønske tillykke osv. Men fordi jeg havde en strategi og en plan var mit valg igen meget enkelt. Jeg sagde til ham at jeg var meget glad på hans vegne, men at jeg desværre var midt i noget meget vigtigt, så jeg ville gerne have lov til at ringe ham op et par timer senere.
Taktik er en færdighed der er let at lære, men vanskelig at mestre, fordi du altid vil blive konfronteret med alle mulige distraktioner og valg. Telefonen ringer, du er sulten, du begynder at kede dig eller pludselig ringer det på døren… Der er tusinder af ting du kan tage dig af, så det der derfor du skal lave en ubrydelig aftale med dig selv – nemlig at du vil følge din strategi og at du ikke vil tillade dig selv at blive forstyrret.
Så dette er de 3 vigtigste retningslinjer: Tidsstyring, Indhold og Planlægning, men for at implementere disse 3 ting korrekt, er der 4 andre faktorer vi skal tale om. Så derfor er der 7 retningslinjer i Mit Internet Marketings System, og i næste lektion vil jeg fortælle dig om nummer 4.