Jeg har set mange eksempler på mennesker der lige pludselig fik for meget af en eller anden ting og gik i den helt modsatte grøft. Jeg har set alkoholikere der fra den ene dag til den anden blev afholdsmænd, jeg har set rygere der pludselig blev fanatiske antirygere osv.
Jeg mangler stadig et godt navn for dette fænomen, men jeg har i den grad set fænomenet mange gange i vidt forskellige afskygninger.
Personligt oplevede jeg det første gang i en mild udgave omkring mit roderi. Jeg har lige fra barns ben været et rodehovede af rang og det tog jeg med mig da jeg flyttede hjemmefra. Min bil og min lejlighed rodede konstant og mine papirer flød rundt i hinanden… jeg ved ikke hvornår det præcist skete eller hvorfor, men pludselig en dag fik jeg bare nok og siden har jeg ikke kunne fordrage rod. Jeg hader det og jeg kan ikke fungere optimalt hvis mine omgivelser ikke er rene, ryddelige og tingene på plads.
Det er en mild udgave af fænomenet jeg oplevede der fordi jeg kan stadig rode en gang imellem… forskellen er bare at jeg ikke har det godt før der er ryddet op og jeg kan ikke lade være med at tænke på rodet indtil jeg går i gang med at få det ordnet… men i og med at det stadig kan ske at jeg har en rodet bil eller et hjem en gang imellem i en stresset situation, så mener jeg at fænomenet er i den milde udgave… for hvis man oplever dette fænomen for fuld styrke, så falder man aldrig tilbage til den gamle vane nogensinde igen… der er simpelthen sket en fundamental ændring i din personlighed der gør at det er umuligt.
For mig indtraf fænomenet for fuld styrke omkring emnet Integritet… det har jeg nemlig aldrig haft før! Lige siden mine første skoledage har jeg altid søgt de absolut nemmeste løsninger på alting og jeg har afskyet enhver form for manuelt arbejde fordi jeg anså det for kedeligt. Jeg kunne simpelthen dybt inderst inde ikke forstå ordsproget ”Man skal ikke hoppe over hvor gærdet er lavest”, fordi jeg altid spurgte mig selv: ”Jamen hvorfor dog ikke, det vil jo være det nemmeste sted at komme over?”
Jeg løj, manipulerede og gjorde generelt hvad der en skulle til for at slippe for lektier, arbejde og andre ting der umiddelbart ikke så sjove ud… til gengæld var jeg manisk tiltrukket af penge! I min verden handlede alt om penge og jeg ville gøre hvad som helst for at få fat i dem… for mig var tankegangen ”Målet helliger midlet” fuldstændig sand og indlysende… med penge kunne man gøre alt, inklusive at købe sig fri af kedelige forpligtelser og arbejdsbyrder.
Jeg ejede ikke integritet for 5 øre og jeg anede faktisk ikke rigtig hvad det var og hvad det ville sige… jeg var heller ikke interesseret i at finde ud af det, fordi selvrespekt og selvfølelse havde jeg heller ikke.
Når jeg hørte om en eller anden person der havde scoret et antal millioner som bagmand for et pyramidespil, så misundte jeg ham ikke blot… jeg beundrede ham… og jeg gik selv og tænkte over om jeg ikke kunne gøre noget lignende… og det værste var at jeg ikke engang skammede mig over disse tanker.
Jeg løj, stjal, svindlede og var generelt med på hvad som helst så længe jeg ikke kunne risikere fængselsstraf… bøder var jeg til gengæld fuldstændig ligeglad med… det var altså frygten for straffen der holdt mig fra at gøre nogle helt sindssyge ting… ikke den grusomme gerning i sig selv.
Jeg var simpelthen fuldstændig ligeglad med andre mennesker og jeg nærede ikke den fjerneste sympati når en eller anden stakkel var havnet i hænderne på en nådesløs svindler og risikerede at gå fra hus og hjem… jeg anså vedkommende for et laverestående væsen der selv havde været så dum at hoppe på limpinden og derfor fortjente at blive frataget pengene.
Jeg var ude på et så sindssygt overdrev at det må grænse til psykopati… Jeg kan ikke sige så meget om mine følelser på det tidspunkt, for de få jeg havde blev ignoreret og når de dukkede op til overfladen åd jeg dem væk i et orgie af slik, kager, is og chips… jeg havde efterhånden fået skaffet mig et utal af fjender og folk der hadede mig inderligt… og jeg var 100% ligeglad. Jeg havde en eneste plan: Bliv styrtende rig og flyt til et andet land med pengene og start på en frisk.
Heldigvis indtraf fænomenet og det kom med en styrke så det ramte mig som en forhammer. Denne gang ved jeg rimeligt præcist hvem der var involveret og hvad der satte det i gang… den historie er ikke vigtig her, den vil jeg fortælle et andet sted, for det der er vigtig for mig at fortælle er at jeg den dag i dag har personlig integritet som min vigtigste prioritet i ALT hvad jeg foretager mig uanset hvad det måtte være.
Hvis der er det mindste uærlighed, manglende oprigtighed, dårlig kvalitet eller sjusket/inkompetent arbejde, så vil jeg ikke være med!
Jeg kan ikke fordrage ”smarte” løsninger i dag og ting/produkter der ikke har til formål at hjælpe andre mennesker som første prioritet har for mig ingen værdi.
Derfor er baggrund, mål og intentioner den vigtigste ting for mig. Hvis du ønsker at have noget med mig at gøre bliver du nødt til at acceptere dette, for jeg kan ikke deltage i venskab, forretning eller lignende hvis der ikke er integritet næstekærlighed i projektet!
Jeg er klar over at jeg højest sandsynlig ikke når at betale god karma nok tilbage på kontoen til at opveje alt det negative jeg har skabt… det ville nemlig kræve at jeg levede i mange tusinde år… men for mig er det intentionen der tæller. Jeg arbejder ikke længere for at blive kvit, få tilgivelse fra mine fjender eller offentlighedens sympati. Jeg arbejder for at hjælpe andre mennesker igennem de ting jeg er god til, og målet er for mig kun at give en lille smule godt tilbage inden jeg engang dør af alderdom… hvis jeg så igennem disse tekster kan få overbevist andre til at have samme indstilling vil jeg tillade mig at være lykkelig.
