Lad os starte med at opsummere:
- Du har lært værdien af at kunne styre din tid, og du har derfor besluttet at afsætte 2 uforstyrrede Effektive Arbejdstimer hver dag, 6 dage om ugen.
- Du ved at det vigtigste er, hvad du laver i disse 2 timer. Det skal være intensivt, uforstyrret arbejde.. kort fortalt, er det indholdet der betyder noget.
- Du ved at planlægning er ultimativt, og du ved at der er forskel på strategi og taktik.
- Du gennemgår dine resultater, og reviderer dig selv. Derefter justerer du strategien ved at se på dine resultater.
- Du har en computer der er totalt organiseret. Det samme gælder for dit kontor, og du kan derfor lynhurtigt finde e-mails og passwords.
- Du laver en backup af din computer, mindst en gang om ugen.
- Du benytter dig ikke af ”stjålet” software, så du derfor kan lære hvert eneste værktøj at kende, og dermed også få det optimale ud af det.
Nu har du alle 7 nøgler der kan åbne pengeskabet, og indeni finder du… en logbog!! Hvad? Er det det hele? En latterlig logbog? Ja, og du kan slet ikke forestille dig hvor mange penge jeg har tjent ved at bruge en logbog.
For det første, er en logbog genial til at gemme alle dine strategier og resultater. For det andet bruger du den til at opsummere alt det du har lært eller erfaret via dine daglige Effektive Arbejdstimer. For det tredje, er det det bedste sted at gemme geniale ideer eller tanker. Den fjerde grund, er at det er sjovt og spændende at læse og kigge tilbage på hvor du var for et par måneder siden, hvilket bringer mig til den vigtigste grund til at føre logbog: DU KAN SE HVOR MEGET DIN FORRETNING UDVIKLER SIG OG HVOR MEGET DU UDVIKLER DIG SOM PERSON.
Du kan vælge en hvilken som helst type logbog, om det er en standard blok med spiralryg, du køber i din lokale boghandel eller om det er en digital logbog du opretter på Internettet. Jeg bruger personligt Word-dokumenter til det, og jeg starter på et nyt dokument hver uge.
Jeg starter med at beskrive denne uges strategi og taktik. Derefter skriver jeg en lille note i min logbog hver gang jeg har afsluttet de daglige Effektive Arbejdstimer, hvor jeg beskriver hvad jeg har erfaret og lært i de timer. Til sidst skriver jeg om jeg bliver nødt til at justere min strategi eller planlægning, og derefter retter jeg så min strategi eller planlægning til, hvis det er nødvendigt.
Sammen med mine daglige noter, har jeg også en personlig dagbog jeg bruger til at skrive ned hvad jeg har lavet den dag.
Sidst på ugen gennemgår jeg alle mine resultater og jeg opsummerer hvad jeg har lært og fuldført i løbet af ugen, og jeg begynder på et nyt Word-dokument den næste mandag. Når måneden slutter, indsamler jeg de ugentlige dokumenter og gemmer dem som et dokument. Når året så er slut, printer jeg dem alle sammen ud, og læser hvad jeg har gennemgået og lært det i det forgangne år.
Jeg har ikke børn, og mine venner fortæller mig altid at jeg slet ikke kan forestille mig hvordan det er at være far, før jeg selv bliver det. Jeg kan jo sige det samme til dig: Du kan slet ikke forstå den den vigtighed det er at føre logbog, før du rent faktisk prøver.
Hvis du kunne lide det her mini kursus, så tag min sidste udfordring, og aftal med dig selv, at du laver logbog bare for en uge. Du skal notere alt det du har lært og fuldført gennem dine Effektive Arbejdstimer, og du skriver også din egen personlige dagbog. Lad være med at tænke på grammatik og hvordan man staver til dit og dat, du er den eneste person der nogensinde skal læse det igen. Så bare gør det, kom i gang. Start i dette minut med at skrive de første linjer i din logbog.
Det var det hele! Du er nu igennem mini kurset, som jeg har valgt at kalde ”Mit Internet Marketing System”, og jeg er helt stolt af dig!