I 2015 var jeg så heldig at min gode ven og kollega Jesper Grønkjær fik en årskontrakt med kæden Dayz, der har feriecentre rundt omkring i landet. Der skulle bruges noget voksen underholdning og Jesper var så rar at få lavet en masse jobs til mig det år!
Der kom dog kun voksne med børn, så det blev hurtigt til et familieshow for børn istedet. Det var en fantastisk oplevelse for mig at komme med rundt, for normalt er det jo bestemt ikke den slags jobs jeg får, og jeg kan også roligt afsløre at jeg var hunderæd og nervøs, for jeg havde aldrig prøvet den slags før… men da så Jesper i løbet af sæsonen fik sat en brandalarm igang der kun kunne slukkes af brandmesteren selv så den kørte i 20 minutter under hans show… så slappede jeg lidt mere af og tænkte at så kunne jeg ikke lave en fadæse der var større.
Jeg vil stadig den dag i dag, holde fest på at Jesper er den bedste børneunderholder jeg har set, og jeg har set en del!