Stand-up Comedy

Sådan startede det

I årene 1998-2003 levede jeg som festmusiker. Det var en hyggelig periode, men jeg kunne mærke hvordan jeg længtes efter opmærksomheden når jeg sad i baggrunden og spillede og der så kom en eller anden bestilt komiker ud til den pågældende fest.

Comedy CV

2003 Vinder af DM
2005 Stand-Up.dk DVD
2006 Talegaver til Børn
2008 Comedy-Kuren

Aftenshowet

I 2003 fik jeg chancen da jeg stillede op til Danmarksmesterskaberne i Stand-Up Comedy i december og jeg var så heldig at jeg vandt. Da jeg vandt fik jeg lov til at møde Hans Pilgaard, i forbindelse med interviewet i aftenshowet.

Et nyt levebrød

Titlen som Danmarksmester giver dig også et års prøvekontrakt hos bookinbureauet FBI (Funny Business Incorporated) som er dem der afholder Danmarksmesterskabet. Igennem den offentlige opmærksomhed jeg fik og prøvekontrakten kunne jeg simpelthen leve som standup komiker allerede fra januar 2004… og det har jeg så gjort lige siden.

Det tynde show

Jeg har mange passioner her i livet, men der er en ting der står over dem alle: JEG ELSKER AT OPTRÆDE!

Jeg føler mig så ufattelig priviligeret at jeg rent faktisk kan leve af at underholde andre mennesker. Det er en alternativ livsstil, for når alle mine venner holder fester om lørdagen, så er jeg på arbejde. Mange gange går turen til den helt anden ende af Danmark, men jeg elsker det alligevel.

Det er lidt specielt at tænke på, fordi hvis jeg skal en tur til Helsingør for at underholde, så kører jeg i 6 timer for at underholde i 30 minutter! Men det kan faktisk udnyttes positivt, fordi man kan lade op i bilen og forberede og øve på de noter man nu har taget ud fra folks stikord.

Min største oplevelse til dato var showet der afsluttede Comedy-Kuren, som blev afholdt den 2. oktober 2008 for en fyldt Falconersal i København. Ca. 1600 mennesker sad der og de var kun kommet for at se mig (gisp!). Her er et par klip fra showet.