Skuespiller

Jeg elsker at spille skuespil, revy og den slags. Lige siden folkeskolen har jeg altid været med når der skulle laves noget på scenen. I december 2003 begyndte tingene så for alvor at tage fart. Jeg vandt Danmarksmesterskaberne i Stand-Up Comedy og det blev vist på Tv2-Zulu.
DM gav mig muligheden for at komme med på Stand-up.dk sæson 4 som blev vist på Tv-2 Zulu og udgivet på DVD.
I 2005 var jeg så ufattelig heldig at Erik Clausens mor så en artikel med mig i Se & Hør og den gav hun til Erik, som så rent faktisk kontaktede mig. Han manglede en kæmpeklods til at spille hans søn i en ny film og jeg fik rollen som Kenneth i filmen Ledsaget Udgang.
I 2010 ville Erik lave en opfølger til Ledsaget udgang og jeg fik en meget større rolle i filmen Frihed på Prøve som jeg selvfølgelig var meget beæret over at få.

Jeg har også været med i Fangerne på fortet og 4 stjerners middag, men min største bedrift er helt klart Comedy-Kuren som det tog 16 måneder at indspille. Det blev til en tv-serie i 12 dele + 2 shows og serien kørte i efteråret 2008 på Kanal 5 og den genudsendes faktisk den dag i dag.

Her kan du se en lille videomontage af nogle af de forskellige ting (Den komplette liste findes på min IMDB profil) jeg har medvirket i: