Målsætning

Min personlige helt

Jeg har mange idoler og jeg har mange folk jeg generelt bare beundrer og ser op til… men kongen over dem alle er og bliver John Goddard. Mere inspirerende person kan man højest sandsynligt ikke finde. Jeg taler ikke om at han holder kurser hvor man lærer at gå på glødende kul, eller udgiver selvudviklingsprodukter… han gjorde noget der slår det hele… han satte sig en lang række mål og gik så systematisk igennem dem og opnåede dem… og dermed fremstod han som den mest fantastiske rollemodel jeg kan forestille mig. Her kan du se en gammel video om manden. Kvaliteten er lidt skidt, men den er stadig fantastisk. Du kan læse mere om John Goddard og hans berømte liste over mål her: John Goddard.

Mine egne mål

John Goddard har nu fået mig til at lave en lignende liste der selvfølgelig vil blive opdateret efterhånden. Her kommer min foreløbige liste:

Sundhed

  • Veje under 89 kilo
  • Drikke en friskpresset grøntsagsjuice i 30 dage ✓
  • Ingen sukker i 30 dage ✓
  • Ingen lightsodavand i 30 dage ✓

Akademisk

  • Studere Gametheory på Yale
  • Studere Mortimer Adlers værk: “How to read a book”
  • Lave ny bogliste ud fra Will Durants “Top 100 books”

Fagligt

  • Blive certificeret SEO specialist ✓
  • Blive certificeret webshop specialist
  • Mestre Divi design ✓

Økonomisk

  • Ingen gæld
  • Betalt hus og bil
  • 50 millioner kroner i forrentet kapital

Privat

  • Flyve i ballon
  • Rejse i USA i 30 dage

Firma

  • 21 anmeldelser på 21 dage på Google, Facebook og Trustpilot
  • 10 nyhedsbreve på 21 dage om Internet Marketing

Andet

Der kommer naturligvis meget mere… det her var bare lige de ting jeg kunne skrive ned på 5 minutter… så nu går den vilde jagt. Jeg vil på bloggen skrive hver gang jeg får krydset en ting af listen og selvfølgelig også andre kommentarer om udviklingen, delmål osv. Alt hvad der vedrører dette projekt kommer i kategorien målsætning.

Vil du være med?

Der er ikke noget mere livsbekræftende, end at nå sine mål. Du har garanteret en masse ting du gerne vil nå, men måske er du lidt bange for at det bliver uoverskueligt? Jeg har brugt 10 år, og ca. 50.000 kroner på at få produceret en lydfil, med alt hvad jeg ved om emnet. Den giver jeg ganske gratis ud her:

Sådan opnår du alt hvad du vil

by Henrik Bruhn

Du kan også downloade lydfilen på 96 MB (højreklik og vælg “gem som”)